Tag Archives: .Net

.Net seminar

KMD havde i sidste uge arrangeret et 3-dages .Net seminar for virksomhedens .Net’ere.
Der var to eksterne talere, Michele Leroux Bustamante og Brian Noyes som fortalte om hhv. WCF (Windows Communication Foundation)/LINQ og Data Binding i Windows Forms/CAB – SCSF.

Onsdag startede Michele med at lægge salen ned, med en energi der var svær at hamle op med. Hun piskede stoffet igennem, men formåede på bedste vis at formidle essensen. Helt klart anbefalelsesværdigt, hvis man har muligheden for at opleve hende på talerstolen. Selv om der ikke var mange fejl i præsentationen, skete det ind imellem, men hun var hele tiden bevidst om hvad der skulle gøres for at rette det. Meget overbevisende.

Torsdag stod den så på Brian Noyes. Der var knapt så meget tempo over ham som Michele, men hvad han ikke havde i hastighed havde han i skarpsyn. Det var meget fascinerende at se en mand der kunne sit stof til fingerspidserne.

Fredag var dedikeret til interne KMD talere, og her faldt det hele lidt til jorden. Der var simpelthen for stor forskel på talerne, eller jeg havde forventet mig mere af talerne i en virksomhed med ca. 3.000 ansatte. Det var en lidt skuffende afslutning ovenpå et par dage med fuld knald. Men alt i alt var det en fantastisk oplevelse, der sikkert kun er mulig i en virksomhed af den størrelse.

Der var dagligt udloddet tre eksemplarer af talerens seneste bog Micheles og Brians, til dem af deltagerne der stillede de mest interessante spørgsmål. Der var jeg så heldig, at nappe den ene af Brians bøger, og fik den også signeret i bedste groupie-stil. 🙂

ALT + 255 og System.Web.UI.DropDownList

Længe har jeg ledt efter en løsning på følgende problem.
Man har ét stk. System.Web.UI.WebControls.DropDownList i .Net hvor man gerne vil præsentere et hierarki.
F.eks.
Gruppe 1
  Undergruppe 1
    Underundergruppe 1
  Undergruppe 2
    Underundergruppe 2

Problemet med System.Web.UI.WebControls.DropDownList er, at klassen åbenbart er implmenteret med ‘trim’, så den fjerner mellemrum. Men det kan man komme uden om ved, i stedet for mellemrum at benytte sig af ALT + 255, ALT + 0160 skulle vist også virke.

MCP 70-316

Developing and Implementing Windows-based Applications with Microsoft Visual C# .NET and Microsoft Visual Studio .NET

Ja, det var så det sidste skud på stammen over de certificeringer jeg har taget i 2006. Det bliver nok ikke til flere i år, men jeg regner stærkt med at der ikke skal været gået meget af det kommende år før MCP 70–300: Analyzing Requirements and Defining Microsoft .NET Solution Architectures skal i hus.

Hvad der så skal ske derefter er jeg lidt i tvivl om. Men én af to grene tror jeg jeg vil forfølge. 1. MCPD Microsoft Certified Professional Developer, hvilket svarer til at boppe den snarligt kommende MCSD op til .Net 2.0 platformen. eller 2. MCTS: Business Intelligence. Sidstnævnte tests er endnu ikke på markedet, så derfor vil det måske virke lidt kækt at gå efter noget man ikke ved hvad er…
“Man skal klappe den blinde frø, før hunden har skidt en bjørn”, siger det gamle ordsprog jo 🙂

Lamo Transcender test

Ja, jeg sidder lige og forbereder mig på morgendagens strabadser, hvor jeg skal op til endnu en certificering hos Microsoft. Til min assistance har min arbejdsgiver givet mig et ellers udemærket produkt fra Transcender, i form af et program der emulerer en eksamen.
Jeg har brugt samme produkt til at bestå de tidligere certificeringer jeg har været oppe til, og har egentlig syntes at det var ganske fornuftigt. Lige indtil i aften. Jeg er tidligere stødt ind i nogen finurlige spørgsmål, hvor man tænker “Ok, det kan være Hans som Grethe hvad jeg svarer her”. Toppen af kransekagen (indtil nu) kom dog i aften. Jeg vedhæfter lige et billede, så man for selvsyn kan se ligegyldigheden. Det skal måske lige nævnes at det nok er forbeholdt folk med branchekendskab 😉