Reg Barber

Så har jeg bestilt en stamper i høj høj kvalitet. Efter anvisningerne på Coffee Geek har jeg valgt at udskifte den stamper der følger med Ascaso Arc Fun. Den medfølgende stamper er, rigtig nok, noget u-kram agtig at bruge. Jeg håber virkelig jeg vil kunne mærke forskel når Reg Barberen ankommer. Jeg har bestilt den direkte fra deres site, i rustfrit stål, 57mm, med US Curve. Prisen er ca. 100,- under hvad jeg skulle give i danske butikker, så jeg venter gerne på den oversøiske transport.

Loading

Frisk rist fra Altura

Kom glad hjem til en pakke fra Altura kaffe i dag, hvor jeg havde bestilt to ps. Dolce og én ps. Costa Rica.
Dolce er en rigtig god espresso, men man leder jo altid lidt om der måske er noget man går glip af. Så derfor ville jeg prøve en ny variant. Da jeg ringede til Jason fra Altura onsdag, fortalte han, at han lige havde ristet bl.a. Costa Rica. Det er en single region bønne, som det hedder når det ikke er et blandingsprodukt. Og formålet kan oftest være, at benytte bønnen i eget blend.
Jeg har nu ikke tænkt mig lige med det samme, at købe en håndfuld forskellige bønner, og forsøge mig ud i blandingens kunst. Jeg vil gerne, stille og roligt, finde frem til bønner jeg synes om. Notere karakteristika og danne mig et indtryk af bønnen og glæder mig meget til, at lade de mørke dråber sive hen over mine smagsløg 😀

Altura leverer, hvis man beder om det, i små plastikposer, som er forseglet med en af de der ståltråds-dimser. Så kan man bedre opbevare dem i fryseren, fremfor i papirsposer. Og som altid, når Jason siger det, var bønnerne tydeligvis helt friskristet. De fedtede små bønner glinsede af æteriske olier.

Loading

Ascaso I2-D

Nu har jeg efterhånden haft espressoudstyret i et halvt år, og har haft mulighed for at lære det at kende.
Jeg må sige at jeg er overud imponeret over den indstillingsgrad man har med denne kværn. Det har selvfølgelig den store ulempe, at når man skal køre en ny kaffe ind, skal man fedte med indstillingen og køre et par gange. Men det er altså hele besværet værd.
Der er to ulemper ved D (doser) versionen.
1. Doseringsmekanismen er ikke helt korrekt, hvilket egentlig er temmelig skandaløst.
2. Der efterlades en god del kaffe i tuden, mellem selve kværnen og opsamlingsrummene.
Disse to ulemper gør at jeg helt klart, nu, ville vælge modellen uden doseringsmekanisme. Men man må jo leve med hvad man har købt 😉
Mine erfaringer med kværnen tyder på at der til et træk skal bruges ca. 1½ klik på doseringsmekanismen. Tre klik til et dobbelt-træk.
Efter at have kørt kværnen ind gennem det halve år jeg har haft den synes jeg selv jeg er kommet frem til nogen ret konsistente træk. Nu skal det måske nævnes at jeg før anskaffelsen af dette grej, havde en Brikka som espressomaskine. Og der er en verden til forskel.
Jeg laver i gennemsnit tre dobbelt-træk om dagen, et om morgenen og to om aftenen. Til at starte med havde vi fået ca. 150 Musetti pods med som plaster på den lange leveringstid, men de blev hurtigt brugt. De var faktisk ganske udemærket, langt bedre end Lavazzas pods.

Alt i alt er jeg ovenud glad for det køb.

Loading

Nero

Her til aften har jeg lavet min hidtil bedste kop espresso. Crema var fin tyk og gylden.

Under vores besøg i det jyske, havde vi købt et par poser kaffe hos Altura Kaffe (Graven 22, 8000 Århus) af typen Nero og Dolce.

Dolce var efter min smag en smule for tynd, men det kan være jeg skal revurdere den efter jeg har fundet ud af at Ascaso Arc skal have 8-9 gr. kaffe per servering for at lave den perfekte kop.

Nero var derimod en potent oplevelse ud i kaffe når den er mest fuldfed. Absolut en anbefalelsesværdig kaffe, som jeg regner med at anskaffe igen inden længe.

Loading

Ascaso Arc Fun

Så kom espressomaskinen endeligt.

Siden vores ombytning af en bryllupsgave i slutningen af Maj, har vi ventet på at modtage espressomaskinen fra Imerco. Det skal siges at Imerco (Brønshøj) har gjort alt hvad der står i deres magt for at overholde den leveringstid de havde sat os i udsigt… Seks (6) uger.
Det blev så til tolv (12) uger istedet, men det er hurtigt glemt, når først maskineriet er blevet stillet op i køkkenet.

Prisen hos Imerco for Ascaso Arc Fun er 3.995,95 hvilket er nogenlunde rimeligt for en maskine i den klasse. Mange (læs: rigtig mange) vil sikkert råde til at anskaffe sig en Rancilio e.lign. til blot en plov mere. Men vi var lidt låst af tilgodebeviser og andre af fandens opfindelser 😉

For Ascaso I-2D gav vi 2.495,95 DKK hvilket måske for nogen er en kende meget for en *biip* kaffekværn. Vi havde dog inden anskaffelsen ladet os fortælle at det bedre kunne svare sig at spare på maskinen og ofre lidt mere på kværnen.

Se review af Ascaso Arc Fun og af Ascaso I-2D

Loading