Frisk rist fra Altura

Kom glad hjem til en pakke fra Altura kaffe i dag, hvor jeg havde bestilt to ps. Dolce og én ps. Costa Rica.
Dolce er en rigtig god espresso, men man leder jo altid lidt om der måske er noget man går glip af. Så derfor ville jeg prøve en ny variant. Da jeg ringede til Jason fra Altura onsdag, fortalte han, at han lige havde ristet bl.a. Costa Rica. Det er en single region bønne, som det hedder når det ikke er et blandingsprodukt. Og formålet kan oftest være, at benytte bønnen i eget blend.
Jeg har nu ikke tænkt mig lige med det samme, at købe en håndfuld forskellige bønner, og forsøge mig ud i blandingens kunst. Jeg vil gerne, stille og roligt, finde frem til bønner jeg synes om. Notere karakteristika og danne mig et indtryk af bønnen og glæder mig meget til, at lade de mørke dråber sive hen over mine smagsløg 😀

Altura leverer, hvis man beder om det, i små plastikposer, som er forseglet med en af de der ståltråds-dimser. Så kan man bedre opbevare dem i fryseren, fremfor i papirsposer. Og som altid, når Jason siger det, var bønnerne tydeligvis helt friskristet. De fedtede små bønner glinsede af æteriske olier.

Loading

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.