Stoned Sheep – Covers

Jeg faldt lige over vores gamle demo-indspilninger og tænke at jeg lige ville lægge dem op her 🙂

Først er der den første CD – Fårpoker. Stoned Sheep havde indspillet et demobånd før denne CD, med titlen Rockuld.

Fårpoker

Denne landeplage blev efterfulgt af endnu en… landeplage, Fårlygter der udkom i 1997:

Fårlygter

Loading

The Who – Løsning

Bum bum … Det var ikke lige helt sådan det skulle være gået, men ak.
Jeg sad klar dagen hvor billetterne blev frigivet til koncerten i Stockholm. Men i takt med at de fede pladser blev revet væk, gik det op for mig, at man nok hellere måtte booke billet til Stockholm, altså transporten derop.
For at få alle med, skulle det være med tog, og der kan DSB ikke garantere billetter til den billige pris. Vi kunne altså ende op med at skulle betale 2.000,- per snude i togbillet. Det ud over selvfølgelig de 915,- som hver billet til koncerten koster samt en nok ikke lille hotelregning.
Det er altså trods alt billigere at betale de ca. 1.500,- for en Roskilde billet, også selv om man så kun kommer om lørdagen hvor The Who spiller. Og det bliver det ved. Jeg skal have min Roskilde Festival-dåb i en alder af 33 år. Sidst jeg overvejede at tage på Roskilde, var sidst  Pearl Jam spillede. Hvad mon der sker når jeg dukker op ?

Loading

The Who – Dilemma

Så blev planen for Europa-touren frigivet for The Who. Desværre kommer de ikke rigtig til Danmark, andet end hvis man selvfølgelig skal til Roskilde Festival. Men lige netop i år har Roskilde Festival valgt *IKKE* at sælge endagsbiletter. *HMPF*
1475,- for at se en to-timers koncert, så tror jeg hellere jeg vil lave en storbystur ud af det.

Jeg overvejer at se koncerten i enten Stockholm, Hamburg, London eller Cheshire. Er der andre der skal afsted og se dette formidable band ?

Loading

The Who – Starten på en lang passion

Jeg har været fan af The Who i mange år. Da DR i 1989 sendte en koncert, fra samme år, i TV sad jeg sammen med en indkarneret Rolling Stones fan. Begge var vi noget mundlamme efter det 2½ times lange show. Jeg blev virkelig bidt af den energi musikken og musikerne udstrålede og siden da, har jeg forsøgt at købe de plader jeg nu måtte komme i nærheden af. Det er blevet til en del plader efterhånden, men langt fra hvad de mest indædte samlere har mellem hænderne.
F.eks. RWhiteFang der sælger sin samling af 3.300 plader, 114 videoer, 229 plakater, 57 bøger og rigtig meget andet guf. Det er på én gang bindegalt og vildt imponerende. Gad vist hvad han forventer for den stabel ? 🙂

Min samling tæller bl.a denne liste af plader (vinyl)

  • My Generation
  • A Quick One
  • The Who Sell Out
  • Tommy
  • Live At Leeds
  • Who’s Next
  • Meaty Beaty Big and Bouncy
  • Quadrophenia
  • Odds and Sods
  • Tommy (soundtrack)
  • The Who by Numbers
  • Story of THe Who
  • Who Are You
  • The Kids Are Allright
  • Quadrophenia (soundtrack)
  • Face Dances
  • It’s Hard
  • Rarities VOL. 1
  • Who’s Last
  • Who’s Missing
  • Who’s Better, Who’s Best
  • Join Together

Ikke imponerende i omfang, men der er nu alligevel et par perler imellem.
My Generation i original fra Brunswick, ikke Decca. Faktisk har jeg indtil flere gange haft muligheden for at lytte til numrene fra pladen, men har først for nyligt hørt den, da jeg fik den originale plade, fra det originale pladeselskab… Ikke noget med moderne CD osv. 😉

Loading