Vandkaos i Malmö

Ferien blev så igen ikke helt som planlagt. Efter ankomst til hotellet, fik vi anvist vores værelse og begyndte straks efter udpakning af kuffert. Vi havde planlagt at se lidt af byen, inden vi skulle på restaurant om aftenen. Det fik så ikke værre eller bedre end at der sprang et vandrør i entreen på værelset. Ingen af os stod så vi kunne se entreen og vi tænkte hver vores om badende gæster ovenpå eller brusere der bare gik igang.

Der væltede varmt vand ned fra hele loftet i entreen, og vi kunne ikke finde nummeret til receptionen. Efter et par minutters søgen fik vi fat i receptionisten som ikke rigtig forstod beskeden der blev forsøgt formidlet. Den engelske version af meddelelsen virkede dog overbevisende, for kørt efter blev der banket på døren (som vi jo af gode grunde ikke kunne åbne). Den snarrådige hotelmedarbejder forsøgte sig derpå med succes at åbne døren. En lidt løs oversættelse ville lyde noget i retning af: "for helvede, det fosser jo ned med vand!", men det må stå lidt hen i det uvisse om det er helt korrekt oversat.

Temperaturen på vandet gjorde i mellem tiden, at værelset langsomt blev fyldt med damp, hvilket igen er grunden til at vi ingen billeder har, da kameraet ikke kunne fokusere.
Efterhånden var der dukket en hel del personale op ude på gangen, her i blandt også højere rangerende ansatte skulle det vise sig. En af de ansatte fik langt om længe oparbejdet nok mod til at løbet igennem vandmasserne der ufortrødent væltede ned fra loftet og efterhånden dækkede hele gulvet i er 2-3 cm. lag. Der stødte endnu en ansat til som tilbød at bære både kufferten og Gitte ud fra værelset. Vi takkede ja til kufferten, Gitte gik selv.
Vi blev modtaget af i alt fem medarbejdere ude på gangen, som stod klar med håndklæder vi kunne tørre os i. Vi duppede panden og kunne ikke undlade at fnise lidt af situationen.
Vandhelvede var overstået, men efterdønningerne skulle først vise sig at lægge sig langt senere. Umiddelbart efter vi var kommet ud af værelset tilbyder en ansat at tage Gittes våde kjole som havde hængt i skabet til tørring og vi bliver tilbudt et andet, større værelse et andet sted på etagen, hvilket vi takkede ja til.

Men vi har blot været på værelset i fem minutter, for at konstatere at kloakdunsten stiger op gennem risten på badeværelset. Jeg trasker så ned i receptionen hvor jeg forklarer at der lugter på værelset, hvorefter receptionisten spiller et nyt værelse på øverste etage på bordet. Herudover har hotellet også sørget for, at der kommer en lille erkendtlighed op på værelset i form af to små flasker rødvin, lidt chips og en skål med frugt.
Turen til receptionen går forbi det gamle værelse, hvor folk er ved at vælte over hinanden for at hjælpe til. Der er et virvar af arme, støvsugere, gulvtæppe og loftplader. På vej op igen, får jeg en kort update om at de nu har fundet lækagen, og at en håndværker holder en finger på for at stoppe den. Man undres over hvorfor de ikke lukker for vandet… Nåh, men jeg driver heller ikke et hotel, så jeg holder den tanke for mig selv.

Gitte og jeg finder os til rette på det tredje værelse på samme dag og beslutter os for at fortsætte med den oprindelige plan, at gå en tur i byen inden vi skal spise middag. På vej ud af hotellet kommer vi forbi receptionen, der lige vil give os en erkendtlighed mere i form af to vouchers til en værdi af 200,- SEK som vi kan bruge i enten en engelsk pub eller fransk steakhouse. Vi finder dog ud af vores tur gennem byen, at vi ikke rigtig kan benytte os af dem, dels fordi vi skal spise inden alt for længere og dels fordi der ikke rigtig er åbnet de steder voucherne gælder til. Der er åbent, men ingen mennesker.

Inden aftenens middag, skal vi dog lige forbi hotellet igen for at skifte til mere passende tøj. Inden afgang bliver vi igen mødt af en hotelmedarbejder ved receptionen. Denne gang beklager de at hotellet ikke kan refundere beløbet på vores leje af værelset, da det er sket med VISA-kort, hvorfor vi må nøjes med et gavekort på et ophold mage til det vi har købt. Gitte og jeg er efterhånden ganske godt tilfredse med at have fået lidt varmt vand i ansigtet midt på dagen…

Nu kunne vi så langt om længe sætte os til bords for at nyde en stille middag for to. Det første vores tjener siger er: “Jeres hotel har ringet. Der var vist sket en fejl med noget på jeres værelse, så de vil gerne betale for en velkomstdrink efter eget valg.” Der begyndte det at kamme over i, holy moly de kører max volume på niceness. Og det var da heller ikke det sidste hotellet havde at sige i denne sag. For da vi kommer hjem, beslutter vi os for at ofre lidt penge på at få morgenmaden bragt på værelset. Der var kontinental buffet indeholdt i det vi havde betalt for, men man skulle betale ekstra for roomservice. Vi krydser lidt ekstra af på skiltet, just in case, og hænger det ud, som foreskrevet. Og morgenmaden ankommer  til forventet tid, med god kaffe, juice, yoghurt, brød, ost og ikke mindst store mængder bacon og æg.

Da vi så skal checke ud fra hotellet, og forventer at skulle betale for morgenmaden, bliver vi mødt af beskeden om at “Alt er klaret. Vi håber i har haft et godt ophold” (igen frit oversat)

Så, vi kan meget varmt anbefale Elite Hotel i Malmö såfremt man måtte komme på disse kanter. De strækker sig langt mere end forventet og gør sig fortjent til fantastisk omtale.
Vi er da også ret sikre på, at vi skal til Malmö snart igen, og bo på Elite Hotel Smiley, der blinker

Loading