Hvorfor det tager, en gør-det-selv-mand, mindst en uge at skifte blandingsbatteri

For næsten enhver gør-det-nogenlunde-selv-mand kommer øjeblikket, hvor blandingsbatteriet har holdt sin sidste dråbe tilbage, og skal skiftes. Man skulle som udgangspunkt tro, at det ville være en forholdsvis overkommelig opgave. Ud af de mulige kombinationer ville intet udfald være katastrofalt, men der kunne selvfølgelig være blevet byttet om på koldt og varmt vand.

Alt dette var vel overvejet da jeg tog i Bauhaus for at købe nyt blandingsbatteri. Ved det afsluttende spørgsmål “har jeg så alt jeg skal bruge?” svarede eksperten “jeps, den skulle være i vinkel”. Lad mig bare afsløre allerede nu, at det var det langt fra.

Da jeg først forsøgte at montere rørene, uden at montere selve batteriet opdagede jeg at det medfølgende gevind ikke passede på forlængerrøret. Hmpf! Så jeg måtte gen-montere det gamle blandingsbatteri.

Status dag 1: ingen ændring

Tilbage til Bauhaus hvor en medarbejder skråsikkert meddelte at “det kan kun være dem der der passer” så jeg trillede godmodigt hjem, for endelig at få monteret det nye blandingsbatteri. Og rigtig nok, så passede de ny dimser, fantastisk! Men det var jo kun et delmål. Blandingsbatteriet viste sig at være til montering i køkken, hvorfor stykket under bordpladen, fyldte mere end der var plads til, under badeværelsesvasken. I forbindelse med denne opdagelse, der jo indebar demontering af det eksisterende blandingsbatteri, blev en af de slanger der forbandt rør med blandingsbatteri utætte pga. ødelagt pakning.

Status dag 2: stadig det gamle blandingsbatteri monteret, nu bare kun med varmt vand som i øvrigt var den der dryppede.

Tredie dag måtte jeg desværre afse 3,5 time til en fantastisk vigtigt ekstra-ekstraordinær generalforsamling, hvorfor der ikke var noget fremgang i projektet.

Status dag 3: same same

Det første blandingsbatteri var valgt dels med design, og dels med længerevarende brug for øje. Nu skulle vi så til at vælge igen, og prioriterede nu pris og funktion højest. Vi skulle nu bare have et blandingsbatteri der kunne udføre opgaven i en kortere periode. Et eller andet sted ude i horisonten ligger der et nyt badeværelse og venter, men om det er mens vi bor her vides ikke. Hvorom alting er, så var Silvan leveringsdygtige i et blandingsbatteri der netop opfyldte pris + funktion, men de var så heller ikke leveringsdygtige i særligt meget mere. Det blev for meget for den kære servicemedarbejder da jeg forklarede hvordan det skulle monteres. Da det oprindelige rør fra balofixen var forlænget med en slange, var det for uoverskueligt for medarbejderen. “Jeg skal bruge en kobling med udvendigt gevind” forklarede jeg, hvorefter Silvan-gutten noget fortørnet proklamerede at “det er da et mærkeligt system du har. Det har jeg aldrig været ude for før”. Uden at virke alt for opgivende og overbærende prøvede jeg at pege på en af de mange varianter der hang på væggen, og det lykkedes da også langt om længe at få pæren til lyse. Nu havde jeg fornemmelsen af at være tættere målet end før. Og Silvan-medarbejderen virkede også som om han havde sagt de rigtige ting. Puttetjans og andre huslige forpligtelser satte dog en stopper for mere fremgang i projektet den dag.

Status dag 4: same same, nu bare med de rette fittings, og det rette blandingsbatteri.

Fredag skulle jeg så have ungerne alene om aftenen, men jeg ville lige forsøge at montere skidtet mens de var i badekar. Det hele gik fint, lige indtil den kolde tilslutning skulle monteres. Røret på det nye blandingsbatteri var af uransagelige årsager fem centimeter kortere end på det oprindelige. Så der manglede md andre ord noget rør. }#%{%}^^#^{%|$||%{

Det gamle blandingsbatteri havde jeg ikke behandlet videre kønt, så det kunne jeg ikke montere igen. Jeg måtte altså montere den varme tilslutning til det nye blandingsbatteri der nu sad i vasken. Den kolde kunne ikke nå, så den monterede jeg på det kasserede blandingsbatteri og lagde det under vasken. Man skulle bare ikke lukke op for den kole hane, så pøsede det ud på gulvet.

Status dag 5: nyt blandingsbatteri, men kun med varmt vand.

Lørdag formiddag tog jeg så afsted til Silvan for at købe et længere rør til tilslutning af den kol hane. Med Rosa i ladcyklen gik det hurtigt derudaf. Der var jo god medvind og derfor høj fart. Det blev skæbnesvangert i et s-sving ved café Ae. Her løftede det en hjul sig pludseligt og jeg mistede herredømmet over cyklen. Jeg prøvede at tage fra med mit ben, hvilket måske var dumt, men måske årsag til at der slet ikke skete noget med Rosa. Heldigvis skete der ikke noget med hende, hun kiggede lidt mut på mig da jeg vippede cyklen tilbage på alle tre. Men vandt hurtigt humør igen. Nu var vi jo kommet helt derind, så vi skyndte os i Silvan, købte slangen og humpede så ellers hjemad i langsomt tempo.

Skadestuen meldte hus forbi, og kunne ikke sige noget pga. hævelsen i knæet. Nu var mobiliteten ramt kraftigt, så det at ligge med skiftenøgler og andet værktøj under en håndvask stod ikke lige øverst på to-do listen.

Status dag 6: alle indkøb foretaget, nu venter vi bare på mobilitet. Så tæt på målet nu 🙂

Søndag kunne jeg så halvt siddende, halvt liggende montere slangen så vi kunne få koldt vand. Bingo! Det virker! Og man ser slet ikke at det pipler lidt fra den ene samling, når man ligger med benet oppe her inde i sofaen.

Status dag 7: alles klar herr kommisar, well næsten da…