Enter Osgod

Torsdag d. 2. november var første spilledag med min nye figur Osgod (+ imaginær tvilling Tormod). Og hvilken succes.
Gruppen som jeg forlod med Jante, var på sin vej tilbage fra ruinen i sumpen, til Vegils Øjeby.
I mellemtiden var vi sendt ud for at lede efter Piaf, da Cybille var begyndt at blive lidt urolig.
Cybille havde givet information om, at gruppen var taget til Tømmerlejren, og derfra fulgte vi deres spor nordpå.
Efter godt og vel en uges tracking, kunne vi en sen aftentime høre to større bjørne angribe nogen.
Vi valgte at undersøge, på behørigt afstand, og fandt en gruppe på fem mennesker, der lod til at være blevet overrasket af de to bjørne.
Én af deres gangere havde måtte lade livet og der herskede generel forvirring i gruppen.
Tormod og jeg valgte at træde til for at hjælpe den angrebne part. Ved at
Tormod gled rundt om bjørnene, kunne jeg uden større besvær få frit slag til at sætte den ene pil efter den anden i dyrene.
En lille mand, som senere præsenterede sig som Thomas, løb over imod mig mens kampen stod på, han så noget forslået ud og det lod til han har været ene mand oppe foran bjørnene.
De andre i gruppen var lettere splittet, og havde Tormod og jeg ikke grebet ind ville der nok have været to bjørne med fyldte maver den aften.
I stedet blev de fyldt med nyreslag fra Tormod og pile fra mig.

Efter at de to bjørne blev nedkæmpet, kom gruppens medlemmer over til Tormod og jeg for at takke os for vores assistance.
Gruppens leder, Piaf, lod til at ignorere Tormod, som det er sket så mange gang før. Thomas lod til at være den eneste der rigtig ville hilse på Tormod.
Efter kort snak over lejrbålet, tog Tormod og jeg mod tilbudet om at rejse, sammen med gruppen, tilbage til Vegils Øjeby.